vila

I substantiv

1. hvile, ro

En stunds vila på britsen

Et lille hvil på briksen

Særlige udtryk:

Den sista (eviga) vilan,

Den evige vile, døden

Följa (föra) någon till den sista vilan

Begrave nogen

II verbum

1. hvile, tage det roligt

Carina vilar middag varje dag

C. sover til middag hver dag

2. være stille, ikke bevæge sig

All god åkermark måste få vila (ligga i träda) ett slag

Alle gode jorde bør hvile (ligge brak) i en periode

Degen ska vila kallt i en timme

Dejen skal stå koldt i en time

Vila på årorna

Lade være med at ro

3. ligge begravet

På Pålsjö krigskyrkogård vilar utländska flygare från andra världskriget

På P. krigskirkegård ligger udenlandske flyvere fra anden verdenskrig begravet (Pålsjö, i udkanten af Helsingborg)

4. høre til nogen/noget, findes hos nogen/noget

Ansvaret vilar främst hos vår VD

Det er først og fremmest vores adm. direktørs ansvar

5. stille i bero, lade hvile

Ett knivigt problem, kan vi inte låta saken vila tills nästa vecka?

Et vanskeligt problem, kan vi ikke la´ sagen hvile til næste uge?

6. støtte sig til

Huset vilar på timmerstockar

Huset hviler på tømmerstokke

Særlige udtryk:

Inte vila på hanen

Ikke lægge hænderne i skødet, ikke spilde tiden

Vila på hanen

Være parat til øjeblikkelig at handle (udføre noget)

Vila ut

Sove ud, slappe fuldstændig af m.m.

Vila ögonen på någon/något

Nyde synet af nogen/noget